Her er Trines transskriptioner af de to sidste interviews.
Kvinde ca. 35 år:
(kulturlyde)
K: Man får jo lyst til at løbe op på alle felterne sådan bare hurtigt
K: ….man får nogle andre tanker
I: Er der lydene eller farverne, du lægger mærke til?
K: Øh det ved jeg ikke. Nu kan jeg jo godt li’ rød, så det er jo nok de røde farver. Men ellers er det jo bare meget sjovt sådan…
I: Får du hørt hvad det er for nogle lyde?
K: Ja der var nogle børnelyde… en mobil og noget larm fra en flyvemaskine eller sådan noget. Jo jo man får det hele med synes jeg.
I: Hvilke tanker gør du dig?
K: …sådan et andet syns på naturen herude, tror jeg…
I: Så du mener at det (lydene) har noget med stedet at gøre?
K: Nej ikke lige lydene, man forestiller sig måske at man er inde i byen eller sådan…
I: Så du mener, da lydene giver dig et andet syn på Amagerstrand Park?
K: …nja…det ved jeg ikke om jeg tænkte så meget over….Jeg tænkte bare, at det der med en mobiltelefon, det er jo rimelig tit man hører sådan en. Det er lige meget hvor man er.
I: Synes du at lydene var fremmede i forhold til det sted vi er?
K: Det der med barnestemmer, der var et eller andet…….Det kunne man jo godt forestille sig.
I: Hvis det var rigtigt, tror du så at du ville lege med det?
K: Ja det ville jeg da helt sikkert. Hvis der var et eller andet sjovt, så vil man helt sikkert gå hen og gøre det med sine børn.
I: Har du nogensinde været op ad trappen?
K: Ja ja det har jeg..
I: Hvorfor?
K: For at se udsigten ud fra…ud over og sådan noget.. Og så er det også sjovt at gå på de vinduer der er….der går ned til toilettet. Ikke fordi man kan jo ikke se igennem, men det er meget skægt.
I: Hvorfor er det sjov?
K: Det ved jeg ikke…..Det er bare sådan en børne ting…
I: Af samme grund som det er sjovt at træde på nogle farver?
K: Ja ja, det er også ligesom Christianshavns torv, der er også nogle glasplader man går på… det også sådan lidt uhyggeligt at gå på…..så det er meget skægt.
I: Kommer du ofte her?
K: Jahh..jeg bor ikke så langt herfra. Ja så her om sommeren kommer jeg næsten dagligt sammen med min datter på 7 år.
Mand ca. 55år:
(naturlyde)
I: Hvad synes du om trappen, da du så den…sådan med farverne?
M: Så synes jeg sådan set, at de irriterer lidt…….
I: Tænkte du noget, da du hørte lydene?
M: Ja at det var noget med at man faldt i vandet eller sådan noget…bl.a. ik’ og så noget andre ting også. Der var i alle tilfælde noget med noget vand… Det giver jo en masse associationer, som når man springer fra sten til sten…i en bæk eller et eller andet og så træder man ved siden af.
I: Synes du at lydene havde noget med strandparken at gøre?
M: …det ved jeg ikke …..et toiletskyld….det ved jeg ikke om har så meget med strandparken at gøre. Jeg ved ikke hvordan det skal være her ude …det skal vel ikke være så meget anderledes…Der kan selvfølgelig være noget mere vind, men i dag er det ekstremt stille.
Noget jeg ikke kan høre…
I: Hvis du kom herud og trappen var rigtig, kunne du så finde på at bruge den?
M: Ja ja, det er ligesom at det inviterer til, at man træder på dem. Det er lige før at man bliver bange for at træde ved siden af….Nu bliver der jo også større og større afstand jo længere man kommer op.
I: Viser lydene noget som du ikke har været opmærksom på?
M: Det gør de nok, ik’……….når man springer fra farve til farve……… (Svært at høre)
Rigtig meget som jeg ikke kan høre…
Noget om at Strandparken er kunstig…menneskeskabt…men fredet, det synes han er underligt. Han synes at stedet bare er sådan et sted, som skal bruges.
Jeg tror, at de noter jeg gjorde under interviewet og som jeg sendte til jer i påsken, vil kunne bruges, hvis indholdet af denne del af interviewet er relevant.
